Sortiment - alle vores ølvarianter - Skovens bryg

Alle vores

ølvarianter

Hos os er specialøl ikke bare øl på flotte flasker. Hos os er en specialøl en komplet og autentisk oplevelse brygget på inspiration fra skovens naturlige ingredienser og forbrugerens ønske om øl af høj kvalitet. Det afspejles i hele vores sortiment af smagfulde specialøl.

TIL ENHVER LEJLIGHED OG SMAG

Vi har valgt at opdele Skovlysts sortiment i fire kategorier - alkoholfri 0,5 %, vores udvalgte, sæson og vintage. Vores alkoholfri 0,5 % smager som øl skal smage på trods af de lave procenter. Vores udvalgte tilbyder en bred vifte af øltyper og smagsvarianter fra ølverdenens periodiske system. Sæsonerne skifter, og det skal øllet også. Derfor kan du i kategorien Sæson finde de øl, der med ahornsirup, enebær eller andre sæsonbestemte ingredienser og smage gør, at Skovlyst altid er i sæson. Vores Vintage Selection er en serie af årgangsøl, der kraftigfere øl og opkaldt efter skovens dyr. Disse øl er perfekte til at dele og til at give som gaver.

FORSKELLIGT ØL TIL FORSKELLIGE MENNESKER

Når du sætter øl fra Skovlyst på dit bord, skal der være noget for enhver smag - og til enhver tid. Om det er højtid eller hverdag, er det vores ambition at kunne levere øllet, der kan bidrage til at skabe den helt rette stemning. Derfor kigger vi altid på øllets periodiske system, når vi gerne vil brygge en ny øl.

Vi spørger os selv: Hvordan kan vi lave en øl, der bidrager med en ny smag? Hvordan skal international bitter units (IBU) – altså bitterheden – være? Hvilken type øl mangler vores sortiment? Og måske vigtigst af alt: Hvilken øl, tror vi, at vores kunder vil blive glade for?

SORTIMENTET ÆNDRER SIG

Netop disse overvejelser gør, at vores sortiment ændrer sig. Måske har vi ikke ramt helt rigtigt i forhold til det sidste spørgsmål, og så er der ikke andet at gøre end at tage et produkt ud og forsøge med et andet. Det ser vi ikke som en svaghed. Det ser vi i stedet som en styrke, da det betyder, at vores sortiment altid holder sig friskt og opdateret. Vores sortiment ændrer sig, fordi vi altid gerne vil tilbyde det bedste. Så hvis du oplever, at en gammel favorit ikke længere er at finde på vores website eller på hylderne i dit lokale supermarked, kan forklaringen altså være, at andre ikke var nær så glade for din favorit, som du var. Desværre. Men hey! Måske er vores næste ølnyhed din nye favorit? 

Skovlyst

er du 18 eller ældre?

Du skal verificere, at du er 18 år eller ældre samt acceptere vores privatlivspolitik for at komme ind på dette websted.