Skovlystløbet 2025 – Aarhus & Sjælland

I 2025 finder Skovlystløbet sted både i Aarhus og på Sjælland på to festlige lørdage i september.

Moesgaard Skov inviterer til løb og hygge d. 13/9.
Rude Skov sætter den smukke scene d. 27/9.

Vi sørger for alkoholfri øl, snacks, medaljer og højt humør. Og så planter vi som altid et træ i dit navn!

Skovlystløbet finder i 2025 sted både øst og vest for Storebælt. I Aarhus går starten fra Moesgaard Strand d. 13. september, mens de sjællandske løbere endnu engang får lov til at nyde vidunderlige Rude Skov d. 27. september. Begge løb starter kl. 10.00!

Deltag i 5 eller 10 km løb og få et træ plantet i dit navn. Efter løbet nyder vi en velfortjent alkoholfri øl fra Skovlyst ledsaget af en række lækre snacks. Det bliver en herlig dag i skoven, fyldt til randen med smil, sved og sanselig forkælelse.

(Når du vælger 10 km, løber du vores 5 km-rute to gange.)

Løbefesten giver ikke bare anledning til at hygge sig med familie, venner, kolleger og andre løbere. Du får også fornøjelsen af at opleve nogle af Danmarks smukkeste skovområder tæt på landets to største byer.

Rude Skov er kendt for sit varierede landskab, der spænder fra tæt, gammel løvskov til åbent, kuperet terræn, skabt under den sidste istid. De velholdte stier snoer sig gennem små vandløb, dybe skovsøer, skatkamre af flora & fauna, samt nogle af Danmarks ældste træer.

Moesgaard Skov er ligeledes kendt for sit varierede landskab, der spænder fra tæt, ung løvskov til bakkerne langs Giber Å. Ruten tager løberne forbi havudsigt, vandløb, moseområder og imponerende gamle træer – samt et rigt udvalg af planter og dyr.

Med Skovlystløbet har vi indrettet to lørdage efter alt det, vi værdsætter så højt. Vi ved, at vi ikke er alene om kærligheden til skoven, hinanden og den gode smag. Derfor er vi ved at skumme over af begejstring over at føje Aarhus til denne årlige begivenhed.

Deltagelse koster:

Kr. 250 (+ gebyr) for 5 km
Kr. 300 (+ gebyr) for 10 km

Prisen inkluderer:

  • Startnummer
  • Skovlyst-medalje
  • En læskende, alkoholfri lager
  • Masser af snacks
  • Et træ plantet i dit navn!


Grupper på over 10 deltagere kan få rabat.

Vi oplever altid en stor interesse fra naturglade virksomheder, energiske kolleger og ølglade venner.

Læs mere og tilmed dig via nedenstående links.

 

Skovlyst logo

Er du 18+ år?

Du er desværre ikke gammel nok til at besøge denne side. Når du har en lovlig købsalder, er du velkommen tilbage.