Vi spurgte jer på Facebook: Dåser eller flasker?
Meninger var der masser af. Men særligt ét spørgsmål gik igen: Hvad er egentligt det mest bæredygtige valg?
Vi dykker ned i både dåser og flasker i denne artikel.
Den halve liters glasflaske har i mange år hængt uløseligt sammen med navnet Skovlyst. I de senere år har vi dog mærket en stigende interesse for dåseøl, hvilket har fået os til at tilpasse vores sortiment. Flere af vores øl er flyttet fra flaske til dåse, mens andre er født på dåse og aldrig har kendt til livet i en glasflaske.
Da vores populære EgeBryg Gylden Classic for nylig blev lanceret på dåse, brugte vi lejligheden til at italesætte emballagevalget på sociale medier. Vi spurgte: “Dåser eller flasker?”
Svarene væltede ind, og det var interessant at se den brede vifte af argumenter og følelser omkring valget af emballage. Vi bemærkede, at flere tog diskussionen væk fra smag og sensorik og i stedet stillede modspørgsmålet:
Hvad er det mest bæredygtige valg – dåser eller flasker?
Dette spørgsmål viste sig hurtigt at være mere komplekst, end vi havde forventet. Hos Skovlyst har det rejst nogle spørgsmål, vi endnu ikke har alle svar på. Denne artikel er således et skridt mod en større forståelse af produktion, transport og genanvendelse af de to emballageformer.
Dette afsnit fokuserer udelukkende på den oprindelige fremstilling af nye dåser og flasker. Spørgsmålet om genanvendelsen behandler vi separat.
Produktion af aluminiumsdåser starter med udvinding af bauxitmalm, der gennemgår energiintensive processer for at blive til aluminium. Udover det høje energiforbrug er bauxitminedrift ofte forbundet med miljøproblemer som skovrydning, erosion og håndtering af det kaustiske affaldsprodukt rødslam. Det er værd at bemærke, at bæredygtigheden af aluminium i høj grad afhænger af, hvordan minedriften foregår, og hvilken energi der anvendes i produktionen. I nogle tilfælde bruges vedvarende energi som vandkraft, hvilket mindsker klimaaftrykket markant.
Glasflasker fremstilles af sand, kalksten og soda, som smeltes sammen ved meget høje temperaturer. Selvom råmaterialerne er rigelige og mindre problematiske at udvinde, kræver smelteprocessen betydelige mængder energi, ofte fra fossile brændstoffer. Glasflasker har dog den fordel, at selve råstofudvindingen generelt har en lavere miljømæssig risiko end bauxitminedrift.
Opsummering: Dåser har en højere energiprofil ved nyproduktion, mens glasflasker belaster miljøet mindre under udvinding af råmaterialer. Valget afhænger dog i høj grad af, hvordan produktionen drives, især når det gælder aluminium.
Dåser og flasker adskiller sig også væsentligt, når det kommer til transport, hvor vægten spiller en afgørende rolle.
Aluminiumsdåser er lettere og mere robuste end glasflasker, hvilket gør dem billigere og mindre energikrævende at transportere. Derudover kan de stables mere effektivt, hvilket optimerer pladsudnyttelsen og reducerer transportens klimaaftryk.
Glasflasker er tungere og mere skrøbelige, hvilket kræver ekstra emballage og øger energiforbruget ved transport. Selvom glasflasker i teorien kan genbruges mange gange lokalt, er dette ikke relevant for Skovlysts flasker, da de produceres i udlandet og ikke følger de danske standarder for direkte genbrug.
Opsummering: Når det gælder transport, er dåser den klare vinder, især for importeret øl, hvor flaskernes genbrugsfordel ikke kan udnyttes.
Danmark har et fremragende pantsystem, der sikrer, at størstedelen af både dåser og flasker bliver indsamlet og genanvendt. Dette gør det muligt at opretholde en høj grad af bæredygtighed sammenlignet med mange andre lande. Vi tager derfor udgangspunkt i, at vi befinder os i Danmark, hvor næsten 90 % af alle dåser og flasker returneres.
Aluminiumsdåser kan genanvendes uendeligt uden tab af kvalitet, og genanvendelsesprocessen kræver kun omkring 5 % af energien sammenlignet med nyproduktion. Dette gør dem til en energieffektiv løsning i et land med et velfungerende pantsystem som Danmark.
Visse ølflasker på det danske marked kan genbruges direkte, hvilket betyder, at de kan vaskes og genpåfyldes uden behov for energikrævende omsmeltning. Denne mulighed er dog typisk forbeholdt de meget store spillere som Carlsberg og Tuborg, der anvender standardiserede glasflasker, der er designet til at kunne cirkulere mange gange gennem det danske pantsystem. Flasker fra mindre bryggerier følger ofte andre standarder og kan derfor ikke genbruges direkte, men kun genanvendes ved smeltning, hvilket kræver betydelig energi.
Danmarks pantsystem er afgørende for at opretholde høj genanvendelsesgrad for både dåser og flasker. I lande uden et lignende system ville situationen se markant anderledes ud, og dåser ville typisk klare sig dårligere på grund af lavere genanvendelsesgrader og øget afhængighed af nyproduktion.
Opsummering: Flasker fra de store bryggerier er mest bæredygtige, når de genbruges direkte. For andre flasker, der ikke kan genbruges, har dåser en fordel takket være deres energieffektive genanvendelse. Alt afhænger dog af et velfungerende system som det danske.
De tre hovedaspekter – produktion, transport og genanvendelse – vægter forskelligt, og dette er afgørende for den samlede bæredygtighed. Med det effektive danske pantsystem gætter vi på, at produktionen vægter mest i den samlede miljøpåvirkning. Når produktionen først er på plads, vurderer vi, at transport vægter næsttungest, da vægt og stablingsmuligheder har en betydelig effekt på den samlede CO₂-udledning. Genanvendelsen vægter lavest, men er stadig afgørende for at minimere miljøpåvirkningen over tid.
Når vi ser på det danske marked, hvor et effektivt pantsystem sikrer høj genanvendelse, er det svært at udpege en klar vinder mellem dåser og flasker. Dåser har en fordel på transport og energieffektiv genanvendelse, mens flasker – især de, der genbruges direkte – har lavere miljøpåvirkning fra råstofudvinding og kan genbruges flere gange uden omsmeltning.
Det største afgørende punkt for bæredygtigheden er produktionen, som sandsynligvis vejer tungest i det samlede regnskab. Transport vægter næsttungest, især for importeret øl, mens genanvendelse har en mindre, men stadig vigtig betydning. Dog skal minedriften fremhæves som en joker i denne ligning. Især for aluminiumsdåser er der stor variation i miljøpåvirkningen afhængigt af, hvordan bauxit udvindes, og hvilken energi der bruges i processen. Dette gør det svært at drage en generel konklusion uden at kende de præcise forhold bag produktionen.
Samlet set kan vi konkludere, at både dåser og flasker er konkurrencedygtige valg, når det gælder bæredygtighed på det danske marked. Valget afhænger primært af, hvordan de produceres, transporteres og genanvendes. Som forbrugere kan vi gøre en stor forskel ved at sikre, at alle dåser og flasker returneres korrekt og indgår i kredsløbet igen.
Vi har opsummeret den noget tvetydige konklusion i skemaet til højre.
Du er desværre ikke gammel nok til at besøge denne side. Når du har en lovlig købsalder, er du velkommen tilbage.